CPU Benchmark er en måling af centralenheden (CPU) i din computer. CPU-chippen er den vigtigste komponent i computeren, og altafgørende for, hvor hurtigt programmerne kører. Resultaterne for din maskine bliver vist i en rød og en pink søjle. Jo længere søjler, desto højere hastighed. Til sammenligning vises nedenunder resultaterne for en Pentium II 400 MHz, en Pentium MMX 200 MHz og en Pentium 133 MHz.